Brandsyn
Et brandsyn er et lovpligtigt tilsyn af brandsikkerheden i en bygning, et lokale eller hos en brandfarlig virksomhed.
Det ser vi efter under et brandsyn
Brandsynet er en dialog mellem os og bygningens ejer eller driftsansvarlig. Her hjælper vi dig til at forstå og overholde reglerne omkring brandsikkerhed for bygningen. Under brandsynet vejleder vi om forhold som kan hjælpe med at forbedre brandsikkerheden.
Er du i tvivl om din bygning skal have et brandsyn, er du altid velkommen til at kontakte Brand & Redning Sønderjylland på beredskab@brsj.dk eller 73 77 73 77.
Under et brandsyn har vi mulighed for at afgive et påbud, hvis der er forhold i lovgivningen som ikke er overholdt. Et påbud skal udbedres indenfor en fastsat tidsramme. Vi hjælper med vejledning omkring, hvordan du kan forbedre dit påbud. Hvis der er forhold som har væsentlig betydning for personsikkerheden og som ikke kan udbedres nemt, kan vi udstede et forbud mod brug af bygningen eller en del af denne.
Her kommer vi på brandsyn
Ikke alle bygninger, lokaler eller virksomheder er omfattet af reglerne om brandsyn. Følgende er omfattet af disse regler:
- Fredede bygninger
- Hoteller og andre lignende steder med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser
- Feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning
- Plejeinstitutioner med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser
- Forsamlingslokaleafsnit til flere end 150 personer
- Undervisningsafsnit til flere end 150 personer
- Daginstitutionsafsnit til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovende
- Butikker til flere end 150 personer
- Brandfarlige virksomheder og oplag m.v.
- Større arrangementer
- Campingpladser