Sikringsrum
Der er fred i Danmark. Sikringsrummene er derfor ikke aktive og der er ikke almindelig adgang til sikringsrummene.
Beslutningen om, at sikringsrum skal gøres klar træffes af forsvarsministeren.
I Brand & Redning Sønderjyllands dækningsområde, dvs. Tønder, Aabenraa og Haderslev kommuner, er der i alt ca. 70.000 sikringsrumspladser. Sikringsrum er typisk solide betonkældre under f.eks. almennyttigt boligbyggeri, bygninger med erhverv og industri samt skoler. Sikringsrummene er ikke aktive, og anvendes derfor til almindelige formål efter bygningsejerens behov, f.eks. cykelkældre, reservedelslager, arkiver, vaskerum osv., hvilket er helt i overensstemmelse med lovgivningen herom.
Du kan læse mere om sikringsrummene på Beredskabsstyrelsens Beredskabsstyrelsens hjemmeside.