Gå til hovedindhold

Mere grøn brandslukning

Onsdag den 1. februar blev dagen hvor vi kunne indvie den første grønne brandhane i Vojens.

Indhold

    Vi blev hos Brand & Redning Sønderjylland kontaktet af Provas angående en nedlagt drikkevandsboring, som man så som en mulighed for at bruge i forbindelse med brandslukning. Den ide greb vi og sidste år indgik vi, som vi ser det, et vigtigt samarbejde med Provas omkring at få etableret en grøn brandhane. Hele formålet med dette samarbejde er, at anvende vand som ikke er drikkevand og på den måde tænke bæredygtighed ind i brandslukning. Vandet fra den grønne brandhane er selvfølgelig kontrolleret for miljøskadelige stoffer og kan derfor trygt bruges til slukning. Vi kigger nu ind i om det kan blive en løsning andre steder i vores tre ejer kommuner, Aabenraa, Haderslev og Tønder.